Sådan præsterer du bedre i motionscentret
Både unge som gamle benytter sig af de super maskiner, tilbud og træningsalternativer, som diverse motionscentre stiller til rådighed landet over. Det er disse steder, hvor muskler bliver opbygget, fedtet rasler af sidebenene, og venner mødes til zumba.
Selvom menneskers formål med træningen er forskellige, er de svære at opnå, hvis der ikke er styr på diverse parametre. Du har muligvis selv ramt et plateau i din træning, hvor dine træningspas ikke længere bærer frugt. Du bliver ikke stærkere, hurtigere eller tyndere. Det indikerer ofte, at du for en stund bør fokusere på andre aspekter end blot antal timer i motionscentret.
Den rette kost hjælper dig i mål
Det er næsten blevet en kliché, når store og hakkede gutter siger, at mavemuskler bliver lavet i køkkenet. Selvom de pumpede, græske guders kroppe virker som et uopnåeligt skønhedsideal for det nye medlem i motionscentret, så har de ret. Mavemuskler bliver langt hen ad vejen lavet i køkkenet.
Det samme gør dine biceps, lårmuskler og i modsatte kategori også dit fedt. Kosten spiller en stor rolle for, om du opnår dine ønskede resultater i motionscentret. Det er gennem din kost, at din krop får de rigtige brikker til at bygge din krop som et puslespil. Du kan aldrig færdiggøre et puslespil uden de rigtige brikker. Det samme gør sig gældende med dine mål inden for træning samt din kost.
Din dagligdag og træning skal gå hånd i hånd
Ligesom du skal tilpasse din kost efter din træning, skal du også tilpasse din træning efter din hverdag. Selvom mange ser motionscentret som en tidslomme, hvor de kan zone ud, så kan du ikke adskille dine timer i motionscentret fra døgnets resterende 24 timer.
Forholdet mellem træningen og hverdagen er gensidigt. Det kan være, at du gerne vil træne minimum 6 gange om ugen, men din krop er konstant fuldstændig ødelagt. Det betyder ikke, at du er tvunget til at gå ned i antal træningsdage. Det kan til gengæld betyde, at der er noget i din hverdag, som du gør forkert.
Her kan dårlig søvn være en stopper for manglende resultater fra din træning. Hvis du sover dårligt, har din krop trods alt dårlige forudsætninger for at restituere. Derved når din krop ikke at genopbygge dine muskler, før du ødelægger dem igen. Prioriter derfor din søvn og kvaliteten af din seng. Sov mindst 7 timer og få fingrene i behagelige Dunlopillo madrasser, der giver dig en god nattesøvn.
Søg vejledning hos en personlig træner
Når du har ondt i tænderne, går du til tandlægen. Når du skal finde en bog, opsøger du bibliotekaren. Når du er gået i stå med din træning, bør du gå til en personlig træner.
Der er rigeligt med veluddannede personlige trænere, der hjælper fortabte og umotiverede motionister med at opnå resultater. En personlig træner kan hjælpe dig med din kost, dit søvnbehov og ikke mindst med din træning. Det kan være netop den professionelle hjælp, du trænger til for at komme videre med din træning og forbedre dine præstationer i motionscentret!