Lider du af nakkesmerter til daglig?
Nakkesmerter giver i mange tilfælde spændinger og hovedpine. Derfor er det svært at leve med til daglig. Men det er der rigtig mange mennesker, der gør.
Hvis du døjer med nakkesmerter til daglig, så handler det om at forsøge at gøre noget ved det så hurtigt som muligt.
Find ud af hvorfor du har ondt
Hvis du forsøger at finde ud af, hvorfor du har ondt i din nakke, så er det langt nemmere at gøre noget ved. Der er nemlig stor forskel på at have smerter på grund af piskesmæld og på at have ondt på grund af dårlige arbejdsstillinger.
Hvis du forstår, hvorfor du har ondt, så er det også nemmere at finde ro med dine smerter, indtil du finder en måde at forbedre eller fjerne dem på.
Variér dine arbejdsstillinger
Hvis du sidder eller arbejder meget i samme stilling i løbet af en dag, så kan det godt give anledning til nakkesmerter. Det er derfor, at det er vigtigt at variere dine arbejdsstillinger så godt som muligt.
Hvis du f.eks. sidder meget ved en computer på dit arbejde, så bliver du nemt stiv i din nakke. Hvis du forsøger at bevæge din krop og nakke, så løsner du op og mindsker din risiko for smerter. Det handler bare om at finde nogle små, gode bevægelsesvaner.
Besøg din egen læge
Hvis du bliver ved med at have ondt i din nakke, så er det en god idé at besøge din læge. Din læge har mulighed for at kigge på dig og finde ud af, hvad der er mest optimalt at stille op i din situation.
Hvis du går rundt med dine smerter meget længe, så risikerer du, at det bliver sværere at gøre noget ved. Derfor er der ingen grund til at vente for længe med et lægebesøg.